Beard to Tail
Onsdag aften tog vi subway’en til Shoreditch, som er et up-and-coming område i den østlige del af London. Her skulle vi mødes med min ven Lasse, som jeg kender fra min tid i Sverige, og som nu bor i London.
Vi havde bestilt bord på Beard to Tail som er en relativt nyåbnet gastropub. Jeg er en stor fan af gastropubkonceptet, som i mange tilfælde er ensbetydende med den vindende kombination af rigtig god mad i hyggelige pubomgivelser.
Maden: Fra øverste venstre hjørne: Lasses steak // menuen // AC’s BBQ ribs // mine grisetæer // krabbe og avocado // Dessert: the mother of all sundaes
På Beard to Tail stræber man efter at anvende alle dele af dyret i madlavningen, men navnet til trods, var der dog hverken skæg eller haler på menuen. Derimod var der grisetæer, hvilket jeg selvfølgelig måtte prøve. Tæerne blev serveret fyldt med bacon og med syrlig æblemos til, -en kombination, der sad lige i skabet.
AC og Lasse
Et andet højdepunkt var ACs bourbon BBQ ribs som var fulde af smag og så møre og saftige, at de næsten sprang af benet selv og hoppede ind i munden.
Vi var egentlig mere end mætte efter vores hovedretter, men det lykkedes os alligevel at få bestilt en kæmpe motherf*cker af en dessert med det meget rammende navn ”The mother of all sundaes”. Den blev serveret i en halv whiskyflaske og bestod i al sin kalorieintensive enkelthed af flødeis, Oreos og marshmallows. Der skulle også være brownies gemt nede i dybet et sted, men vi nåede aldrig så langt, før vi måtte kaste dessertskeen i ringen og give op.
Lasse og jeg.
