Sorte får.
Jeg har haft en profil på LinkedIn i flere år, men jeg anvender den ikke rigtigt, og jeg har ikke opdateret den mange gange, siden jeg registrerede mig. Jeg fik derfor et mindre chok, da jeg forleden var inde for at give min profil en hårdt tiltrængt make-over.
Fra blot at være et online CV-netværk har LinkedIn antaget jobzilla-agtige dimensioner, og man kan nu ”endorse” hinandens ”skills and expertise” og uddele anbefalinger og alment rygklapperi til højre og venstre, samt ovevåge hvornår tjenesten bliver gengældt.
Skill: Ligner lidt Homer Simpson.
Jeg synes egentlig konceptet er fint nok, og LinkedIn må være et fantastisk værktøj for firmaer, som skal ansætte. Jeg ved også godt at almindelige jobansøgninger tit er skrevet med den store pensel med både airbrush- og blur-funktionen slået til. Alligevel blev jeg overrasket over, hvor homogene alle LinkedIn-profiler er. Alle har jo fremragende lederegenskaber og fantastisk social kompetence, i hvert fald, hvis de skal sige det selv, og dermed falder alt det fremragende og fantastiske hurtigt til jorden og bliver trivielt og mainstream.
Hvor er kanten? Det der, på godt Swenglish, ”lite wild-and-crazy”? Selvfølgelig kan jeg godt forstår, at man ikke vælger at skrive på LinkedIn, at man tit pjækker om mandagen eller drikker sig hønefuld til julefrokosten, men hvor ville det dog været forfriskende, med nogle oplysninger, der afslørede lidt om personen bag profilen.
Her er 10 ting, jeg gerne vil endorses for:
• Karaoke: Mine største hits inkluderer ”Ice, Ice Baby” og ”In the ghetto”, men repertoiret spænder vidt.
• Saucer: Jeg laver en grum rødvinssauce.
• Kung-fu: Ok, ikke rigtigt, men man må gerne overdrive lidt. Jeg var i hvert fald klassemester i smølfespark..
PS: jeg er blevet endorsed for mine ”military skills”…?!?
